Læs historien: Historien om tilblivelsen af F300 fra GUBI →

Jubilæum

Rum21 15-års jubilæum pt.1

I år fejrer vi hos Rum21 15-års jubilæum! Siden starten i 2006 har vi nået at åbne og lukke butikker, opdatere logoet både en og to gange og ikke mindst byde masser af fantastiske brands velkommen i Rum21-familien. I maj fejrer vi vores fødselsdag ved at fremhæve nogle af de brands, der har betydet ekstra meget for os gennem årene, og give dig chancen for at lære dem lidt bedre at kende. Men lad os starte fra begyndelsen, i Borås for næsten præcis 15 år siden.

Rum21 blev startet som en familievirksomhed i 2006 af Helén Rudholm og hendes søn Gustaf. Navnet Rum21 er inspireret af Gustafs og Heléns efternavn sammen med det husnummer, hvor den allerførste butik åbnede, nemlig Skaraborgsvägen 21 i Borås. Heléns interesse og sans for indretning i kombination med Gustafs e-handelskompetencer fik virksomheden til at vokse støt, og i dag er Rum21 en af Nordens førende forhandlere af møbler og boligindretning.

I dag er butikken i Borås, hvor det hele begyndte, lukket, men Heléns og Gustafs vision om at tilbyde nøje udvalgt kvalitetsdesign med levering til hele Norden består. Selvom vores hjem og møbler har forandret sig i takt med den teknologiske udvikling og skiftende trends, er vi overbeviste om, at godt design står uden for tid og rum. Vi ved, at møbler, der er skabt på de værdier, der blev født i begyndelsen og midten af 1900-tallet, kan gå i arv mellem generationer, og på det grundlag vil vi tilbyde alt fra fortidens ikoner til morgendagens klassikere. Uanset hvilket af hjemmets rum du vil fylde, eller hvor i livet du befinder dig, tilbyder vi kvalitetsmøbler, der holder over tid!

Rum21 15-års jubilæum

Rum21

"Selvom vores hjem og møbler har forandret sig i takt med den teknologiske udvikling og skiftende trends, er vi overbeviste om, at godt design står uden for tid og rum."

Rum21 jubilæum

Menu

Menu - design, der forener

Hos Menu har man altid været fascineret af designets evne til at forene rum og individ og på den måde skabe kreative steder, der inviterer til møder. Ved at designe produkter med funktion, kvalitet og behov i højsædet vil man skabe et stærkt bånd mellem designer, producent og forbruger. Fællesskab er et tilbagevendende tema hos Menu, som kommer til udtryk gennem designsamarbejder, en æstetik, der blander gammelt og nyt, og gennem design skabt til menneskelige møder.

Hvert Menu-produkt er designet med udgangspunkt i, at det skal bruges flittigt i lang tid, så kvalitet og tidløshed er nøgleord i skabelsesprocessen. Designet har ofte sit udspring i skandinavisk minimalisme, men med mulighed for, at du som køber kan tilpasse og individualisere produkterne gennem generøse farve- og materialevalg.

Hos Rum21 er vi utroligt stolte af vores brede udvalg fra en af vores danske favoritter, og lige nu banker vores hjerter lidt ekstra for følgende serier fra Menu:

Androgyne - feminint og maskulint i symbiose

Androgyne er en serie spiseborde og sidebord med en legende silhuet, der blander lige linjer og bløde, buede former. Serien er inspireret af androgynitet, hvor maskulint møder feminint. Produkterne i serien findes i flere forskellige naturmaterialer og er designet af den københavnsbaserede norske designer Danielle Siggerud.

The Harbour Collection - en klassiker, der hele tiden udvikler sig

Harbour-kollektionen bygger på en enkel filosofi om rene linjer, komfort og funktion, men kan varieres i det uendelige. Vælg mellem flere forskellige modeller, materialer og farver for at tilpasse Harbour-stolen til netop dit hjem.

Afteroom - hyldet minimalisme

Afteroom er en serie stole og borde, designet af det Stockholm-baserede designstudio af samme navn. Afteroom er en hyldest til funktionalismen og Bauhaus-kunstskolen for håndværk. Serien er blevet en af Menus bestsellere med sin absolutte minimalisme, der helt mangler unødvendige detaljer. Men lad ikke enkelheden snyde dig - trods de stringente linjer er også komforten i fokus i Afteroom-serien.

Menu Androgyne

København

The Audo - et sted for kreative møder

The Audo er navnet på Menus fantastiske showroom i København. Men huset er ikke blot et lokale, der viser brandets nyeste design, det er et kreativt mødested, der over tre etager rummer hotelværelser, restaurant og café, arbejdsområder, konceptbutik og en smuk indergård, der binder de forskellige etager sammen.

The Audo blev skabt med det formål at udviske grænsen mellem privat og offentligt og muliggøre både spontane og planlagte møder mellem mennesker på et sted, hvor kreativiteten kan flyde frit. Her kan du komme og tage en kop kaffe, kigge ind i konceptbutikken, hvor Menus design blandes med vintagemøbler og detaljer, spise i restauranten eller booke et af de smukke hotelværelser under dit ophold i København. Med jævne mellemrum skifter man kunsten på væggene ud, så du ved næste besøg kan opleve en ny udstilling.

The Audo i København

String

String - en tilpasselig klassiker

String har siden tidligt på vores rejse været et af vores mest elskede brands. Det klassiske hyldesystem kom i produktion igen gennem String Furniture i 2004 efter en tids produktionspause. Det var ikke kun produktionen, der blev genfødt, men også design og nye designidéer fik lov at spire. Ikke mindst den populære String Pocket, som blev tegnet af Nisse Strinning selv, 55 år efter at han og hustruen Kajsa tegnede den allerførste version af String-hylden.

Hvad er det så, der gør String-hylden så umådeligt populær? Mange vil nok svare, at det er det funktionelle i designet, der er hovedårsagen. Din String-hylde kan tilpasses hvert enkelt rum, bygges om, tages ned, skrues op igen og bygges videre på med flere dele, når du har brug for det. Et tip er at bruge vores String-konfigurator til nemt at måltilpasse din String-hylde, så den passer til netop dit rum.

Strings bæredygtighedsarbejde

Produkter fra String Furniture skal opfylde følgende fem parametre: form, funktion, kvalitet, rimelig pris og bæredygtighed. Kravlisten er udarbejdet, så du som kunde kan føle dig tryg ved, at String gennem hele produktionsprocessen arbejder for at fremstille bæredygtige produkter uden at gå på kompromis med design og overkommelige priser. Samtidig arbejder man aktivt for at gøre miljøaftrykket så lille som muligt gennem tidløst design, langsigtede, tætte relationer til sine leverandører og effektivisering af ressource- og materialeforbrug.

String-hylde
String-hyldesystem

Opbevaring

En String-hylde til alle rum!

Til dig, der hellere vil købe et færdigplanlagt hyldesystem, har String udviklet en række forskellige hyldekombinationer i forskellige størrelser, der passer til alt fra køkkenet til soveværelset. Læs mere og klik videre til det enkelte rum for at finde det hyldesystem, der passer dig bedst.

String-hylder til køkkenet

Takket være smarte tilbehørsdele kan du nemt opbevare dine køkkenredskaber både flot og lettilgængeligt, så du kan koncentrere dig om madlavningen. Her finder du færdige hyldepakker, der passer ekstra godt til køkkenet, klar til at blive monteret i dit køkken. Vælg mellem mindre hylder som supplement til din køkkenindretning eller større hyldekombinationer, der dækker hele dit behov for køkkenopbevaring.

String-hylder til soveværelset

Strings populære pocket-hylder passer perfekt, hvis du vil have en mindre reol til dine yndlingsbøger og små dekorationer i soveværelset, og vil du i stedet have en generøs afsætningsflade lige ved siden af sengen, finder du den smarte sengehyldekombination med dobbelte skuffer, som findes i flere forskellige farver. Køb farvematchende bøjler til din hyldekombination til soveværelset for et ekstra stilrent udtryk.

String-hylder til stuen

Har du brug for en flade til hjemmekontoret, findes der hyldesystemer med både skrivebord og bordplader i flere af de kombinationer, der er sat sammen specielt til stuen. Du finder også hyldetilbehør som mediehylder, magasinhylder, kasser og skabe. Et hyldesystem fra String er simpelthen den ultimative opbevaring i stuen!

String-hylder til entréen

Smarte opbevaringsløsninger i entréen er alfa og omega for at holde styr på alle jakker og sko ved indgangen! String har udviklet en række forskellige hyldesystemer, der passer til både mindre og større entréer med smarte opbevaringsløsninger til sko, hatte og overtøj.

String-hylder til havestuen

Strings hyldesystemer findes også til udendørs brug i robust, galvaniseret stål. String Outdoor er perfekt til opbevaring af havredskaber, krukker og planter eller som supplement til udekøkkenet.

String-hylde i hjemmet

Georg Jensen

Georg Jensen - livsstilsprodukter med tidløs æstetik

Georg Jensens klassiske produkter, der dygtigt forener skønhed og funktion, er givne favoritter hos os i Rum21! Georg Jensen var uddannet sølvsmed og lagde grunden til sin virksomhed allerede i 1904 i København. Georg Jensen var ikke blot en anerkendt dygtig sølvsmed, men også uddannet billedhugger og guldsmed. Hans design var stærkt præget af datidens jugendstil, men med de moderne, bølgende former, som vi så godt kender fra hans design.

Efter at have grundlagt sit eget brand gjorde han sig også bemærket ved at opdage og støtte andre talentfulde designere, hvoraf mange blev knyttet til sølvsmedjen i København. Denne tradition har levet videre, og flere kendte designere har skabt tidløse klassikere for Georg Jensen helt frem til i dag.

Med naturen som inspiration

Georg Jensen voksede op tæt på skov og natur lige uden for København. Naturen var gennem hele hans designerkarriere en stærk inspirationskilde, og man finder blomster, frugter, blade og andre organiske former gengivet i mange af hans værker.

Georg Jensen
Georg Jensen indretning

Georg Jensen

Kendte designsamarbejder

Gennem årene har mange kendte designere tegnet produkter og populære serier for Georg Jensen, og vi har udvalgt nogle af vores absolutte favoritter:

Bernadotte

En af Georg Jensens mest elskede serier, Bernadotte, er designet af den svenske prins Sigvard Bernadotte. Hans funktionalistiske design i kombination med dristige grafiske detaljer har gjort hans kollektion til en given klassiker i Georg Jensens sortiment.

Cobra

Cobra-kollektionen blev en øjeblikkelig succes, da den blev lanceret i 2008, og er designet af Constantin Wortmann. Inspirationen er hentet fra en slanges snoede former.

Bloom

Helle Damkjaer hedder designeren bag den populære kollektion Bloom. Helle fik inspiration til sine blødt formede skåle, da hun på en rejse i Asien studerede bladene på nogle smukke blomster.

Alfredo

Serien Alfredo er designet af den argentinsk-schweiziske designer Alfredo Häberli og består af en lang række serveringsobjekter og indretningsdetaljer med skulpturelle former, der giver liv til din borddækning. Alfredo er en af vores allermest populære Georg Jensen-serier!

Georg Jensen serveringsdetaljer

Flos

Flos - belysning til generationer

Flos blev grundlagt i 1960'erne af Dino Gavina i italienske Merano. "Flos" er latin og betyder blomst, og det afspejler også idéen bag den skabelsesproces, som virksomheden blev grundlagt på, med lyskilden som udgangspunkt i designet, som så blomstrer ud i udformningen af den færdige lampe. Virksomheden har sit fundament i produktionsleddet, og den dag i dag er det en vigtig del af skabelsen, at produktion og innovation går hånd i hånd. Ved at opbygge en tænketank med designere og ingeniører, der arbejdede tæt sammen, kunne man udvikle det, der i dag er belysningsklassikere.

Arco

Arco blev designet af Achille og Pier Giacomo Castiglioni allerede i 1962 og var en af Flos' første succeslamper. Arco er en gulvlampe med solid fod i italiensk Carrara-marmor og en lang, vid bue i rustfrit stål, der fører til kuplen, som giver dæmpbart, direkte lys. Arco er en rigtig statement piece med sin industrielle stil, rustikke marmorbase og stramme kromfarve.

Taccia

Også Taccia er designet af brødrene Castiglioni i begyndelsen af 60'erne og er med sit karakteristiske design inspireret af projektører og det bløde, indirekte lys blevet en stor favorit.

IC Lights

IC Lights er en serie gulv-, bord-, loft- og væglamper designet i 2014 af Michael Anastassiades, som hurtigt er blevet en af Flos' mest populære serier. Den mundblæste glaskugle giver et diffust, blødt skær, som kan dæmpes.

2097

Lysekronerne i 2097-serien er blevet en moderne klassiker, og serien er en af Gino Sarfattis mest kendte skabelser. Sarfatti tegnede lampen i 1958 og lod sig inspirere af den klassiske lysekrone, men med moderne, industrielle indflydelser. Lysekronen findes i flere forskellige størrelser, og lyset kan dæmpes.

Flos belysning

Designer

Tidløst design af Gino Sarfatti

En af Flos' allermest kendte designere er Gino Sarfatti, født i Venedig den 16. september 1912. I 1939 grundlagde han designvirksomheden Arteluce og åbnede samtidig en butik i Milano på gaden Corso Matteotti. Arteluce voksede støt og fik langsomt men sikkert mere og mere opmærksomhed både i Italien og uden for landets grænser, men det var først, da butikken blev indrettet i 50'erne af Marco Zanuso, at Arteluce fik sit internationale gennembrud.

I 1973 besluttede Sarfatti at sælge Arteluce til en anden verdenskendt italiensk designvirksomhed for selv at gå på pension og bosætte sig i sin villa ved Comosøen i Griante. Flos overtog derfor Sarfattis livsværk i 70'erne, og siden da har man fremstillet og solgt hans klassiske lamper. I sin levetid skabte Gino Sarfatti omkring 400 lysarmaturer, men den lampe, der er ubestridt mest kendt, er den storslåede lysekrone 2097, også kaldet Sarfatti-lampen.

Flos lampe

RUM21. er for dem, der ved, at et hjem skal fortælle noget om de mennesker, der bor der. Vi kuraterer møbler, belysning og interiørdetaljer fra etablerede designikoner og nye talenter og samler design, der former rummet frem for blot at fylde det ud.

Uanset om du leder efter en fremtidig klassiker, et overraskende statement eller en gave, der er værd at huske, er RUM21 stedet, hvor gennemtænkte valg bliver til et personligt udtryk.

Rum21 2026, All Rights Reserved

Rum21, en del af Royal Design Group AB
Porfyrvägen 2
38237 Nybro
Sverige
CVR-nr.: SE556573-242601